Kvinder, Køn & Forskning, 2016

K lasse. Der er noget ved ordet, der, når jeg skriver det på dansk, giver mig en instinktiv lyst til at slette det igen. Eller finde et andet, mindre kategorisk, begreb -socialgruppe, lag eller hvadsomhelst. Eller i det mindste pakke det ind i nogle fede anførselstegn og vedhaefte en lang udlaegning om at det hele er meget komplekst og så videre. Klassebegrebet genererer ubehag og modstand i en dansk kontekst -måske fordi det både kolliderer med den egalitaere samfundsforståelse og den liberalistiske individforståelse, der, som den norske sociolog Marianne Gullestad har påpeget, praeger de nordiske landes selvforståelser. Det er et begreb, der stritter imod. Og det er netop den berøringsangst, der omgiver klassebegrebet i den danske (akademiske) offentlighed, der gør Gitte Sommer Harrits bog Klasse -en introduktion til befriende laesning. For selvom man ikke skal lede laenge for at få øje på udtryk for de voksende kløfter i det danske samfund, så mangler der i høj grad et sprog at tale om klasse med -og en tilgaengelig teoretisk ramme at gøre det indenfor. Og her fylder Harrits' bog et stort hul. I bogens første del gennemgås det 20. århundredes klassiske klasseteorier fra henholdsvis Marx, Weber og Durkheim, og deres indbyrdes forhold demonstreres tydeligt og paedagogisk ligesom hvordan de udfordrer og supplerer hinanden. Gennemgangen foldes videre ud, når Harrits efterfølgende gennemgår mange af de nyere forgreninger af hver af de aeldre herrers teoriapparater og disse kapitler viser med stor elegance forfatterens overblik og store viden i emnet. Alle de umiddelbart forventede navne er med og formidles tilgaengeligt og inspirerende og jeg glaedes saerligt over at endelig få Michelle Lamonts arbejde om symbolske graenser introduceret

2008

The overall purpose with the project 'LIGHT AND ENERGY–solar cells in transparent facades' is to demonstrate and disseminate the potentials for the application of light-filtering solar cells as multi-functional components, which meets the architectural ...

Kvinder, Køn & Forskning

Vores verden er besat af at udforske og overskride kroppen.(...) Overalt synes at svaeve en drøm om at udvide biologisk bestemte og kulturelt definerede graenser og fra kroppens dyb at fremløfte og synliggøre et "aegte" jeg". (oversae ttelse fra svensk, red.) Med denne samtidsdiagnosticering indleder redaktørene Lundin og Åkesson deres svenske antologi, hvori ikke bare kroppens tid men også tidens krop er sat på den kulturanalytiske dagsorden. Med citatet peges på én af de antagelser, som er gennemgående for hele bogen, nemlig den, at et karakteristikon for den senmoderne verden er, at kroppen i stigende grad betragtes som locus for det enkelte menneskes identitet og personlighed. Redaktørenes sigte med bogen er dog ikke at belyse, hvorfor det forholder sig sådan, men snarere hvor og hvordan faenomenet kommer til udtryk. At bogen favner bredt fremgår allerede af titlens flertydighed. Den refererer ikke bare til kroppens biologiske tid men også til den kulturelle tid og de livsmønstre, som omgiver os på kanten til det 21. århundrede. Flertydigheden afspejler sig endvidere i antologiens opbygning, hvor artiklernes

Tidsskriftet Antropologi, 2021

Revy, 2007

2010

Evaluering af det Kognitive Faerdighedsprogram-en analyse af kausal effekt og underliggende sociale mekanismer" This thesis is a result of a contract between the authors and the governmental institution Direktoratet for Kriminalforsorgen that is responsible for managing all Danish prisons. In a critical realistic perspective this thesis evaluates Danish prisoner participation in the Cognitive-Skills Program as it is being used in Denmark (Det Kognitive Faerdighedsprogram). The program's central assumption is that by strengthening the * Før filtrering er der en fordeling på 285 for deltagelse i DKF og 16852 individer for deltagelse i andet eller ingen deltagelse. * Efter filtrering giver det 190 observationer til test-population og 14427 observationer til kontrolpopulation (ialt 14617 personer indgår i analysen)

Schödinger, 2014

2006

Det er en erklæret målsætning, at flere unge skal gennemføre en videregående uddannelse. Flere af de nylige ændringer i uddannelsespolitikken modvirker imidlertid denne målsætning: (1) Indlægget viser, at det ikke spiller nogen rolle for beståelsen på samfundsvidenskab, om eleverne har valgt mere end to valgfag på højt niveau i gymnasiet. Regeringen har indført en belønning til de elever, der vælger

and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. • Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.