Religionsvidenskabeligt tidsskrift, 1995

Historisk Tidsskrift, 2013

Nar man skriver en bog om historie, der i forste raekke henvender sig til studerende, der beskaeftiger sig med historie i forbindelse med en videregaende uddannelse, er det en kilde til glaede, nar fire historiestuderende – Tea Dahl Christensen, Per Hoberg, Michael Kuur Sorensen og Christian Ydesen1 – erklaerer, at bogen har »formaet at aftvinge refleksion, diskussion og kritiske overvejelser blandt studerende«.2 Men de gar ogsa videre og underkaster den historieog samfundsteoretiske position, der fremlaegges i bogen, en indgaende kritisk droftelse. Jeg vil kvittere for deres »tilbagemelding fra et brugerperspektiv« med en replik fra positionen som afsender. Formalet hermed er at bidrage til en yderligere bearbejdelse af de historieog samfundsteoretiske konflikter, som Christensen m.fl. tager op. Da vi er fortalere for to (delvis/meget) forskellige historieog samfundsteoretiske tilgange, er det forventeligt, hvis etablering af en frugtbar droftelse kan vise sig vanskelig. Det er dog...

2015

2013

De fleste historikere af fag vil medgive, at de må kunne gøre rede for og helst begrunde det begreb om historie, der ligger til grund for deres faglige virksomhed. Det må udgøre et centralt moment i deres faglige kunnen. Men der findes-mig bekendt-ingen indgående undersøgelser af, hvordan historikere faktisk har forstået og brugt termerne 'historie' og 'historisk', efter at deres fag blev etableret som en distinkt videnskab i løbet af sidste tredjedel af 1800-tallet. Det gaelder såvel i en dansk som i anden vestlig sammenhaeng. 1 Der findes ganske vist et vaerk af den britiske historiker, filosof og arkaeolog R.G. Collingwood med titlen The Idea of History. Det er i første raekke baseret på de historieteoretiske og begrebshistoriske forelaesninger, han holdt i Oxford i 1936 og 1940, og det blev udgivet posthumt første gang i 1946 og senest i 1993. 2 Collingwood behandlede historiebegrebets historie fra oldtiden og frem til begyndelsen af 1900-tallet, men når han kom til det, der blev benaevnt historieforskning ('scientific history'), beskaeftigede han sig ikke i første raekke med faghistorikernes, men mere med historiefilosoffernes historieforståelsefx Wilhelm Diltheys, Heinrich Rickerts og Benedetto Croces. Der findes ligeledes artiklen Geschichte, Historie i bind 2 af Geschichtliche Grund-1 Det følgende er en bearbejdet og udvidet version af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 2003 og ligger i direkte forlaengelse af mit foredrag ved Dansk Historikermøde 1995, hvor der afslutningsvis blev peget på de problemer, der følger af at arbejde med afsaet i et 'fortidsfikseret' historiebegreb-jf. »Selvrefleksion i dansk faghistorie: en sta

2020

Brugen af mønter i Ribe og Hedeby i, perioden 700-900 opridses kortfattet, ligesom enkelte andre lokaliteter nævnes, f.eks. Tissø og Havsmarken.

Kulturstudier, 2015

Elektrificering er en central del af den moderne bys kulturhistorie. Artiklen undersøger med udgangspunkt i København, hvordan elektricitetens tidlige udvikling 1880-1914 deltog i forandringen af kroppen såvel som byens offentlige rum.

2010

At tid og historie hører uløseligt sammen, er for historikere af fag en del af vor børnelaerdom. Derfor har kronologi traditionelt vaeret en af historiefagets vigtigste hjaelpediscipliner, og fra min studietid husker jeg, hvordan vi måtte tilegne os dens grundbegreber, og hvordan vi blev ekserceret i brugen af R.W. Bauers Calender for Aarene fra 601 til 2200 efter Christi Fødsel (1868). Vor grundbog, Herluf Nielsens Kronologi (1962), tog afsaet i en skelnen mellem matematisk og historisk kronologi. Hvor den matematiske beskrev himmellegemernes uforanderlige bevaegelser, redegjorde den historiske for "de systemer for tidsregning, som hvert enkelt folkeslag til et hvilket som helst tidspunkt har indført for at skabe fasthed i den daglige tilvaerelse". 52 Disciplinen skal hjaelpe faghistorikere med at orientere sig i de mange historiske (dvs. variable) kronologier og oversaette deres dateringer til en matematisk (dvs. absolut) kronologi. Sidstnaevnte blev ikke opfattet som en historisk kronologi blandt lere, men som noget helt saeregent: En objektiv videnskab, der de inerer, hvad historisk tid egentlig er. En sådan vestlig tidsforståelse lagde Rudolf Wendorff til grund for sit murstensvaerk: Zeit und Kultur. Geschichte des Zeitbewusstseins in Europa (1980). Her blev vesterlaendinges tidsforståelse(r) set som udtryk for europaeisk kultur og som en dynamisk kraft, der var med til at forklare, at Vesten globalt set indtog en saerstilling. Men allerede før det vaerk var sendt i handlen, var fagfolk begyndt at problematisere en traditionel vestlig tilgang til tid. Udgivelsen af Reinhart Kosellecks Vergangene Zukunft. Zur Semantik geschichtlicher Zeiten i 1979 udgjorde et vigtigt vendepunkt. 53 Hvor laerebøger i kronologi antog, at den matematiske kronologi havde a klaret, hvad historisk tid er, pegede Koselleck i vaerkets allerførste saetning på, at besvarelsen af det spørgsmål udgør et af de allermest vanskelige inden for historiefaget. Den forskel i taenkemåde skyldtes selvfølgelig ikke, at Koselleck anfaegtede validiteten af astronomisk videnskab, men var en følge af, at hans forståelse af historisk tid er en ganske anden end den, der ligger til grund for en matematisk kronologi.

Historisk Tidsskrift, 1973

GeologiskNyt, 2006

Bioteknisk J ordrens SOILREM er Danmarks landsdaekkende jordrenser , når det gaelder olie-og kemikalieforurening-med anlaeg i Kalundborg, Esbjerg, Aalborg og på AErø, Samsø og Bornholm. Kontakt os på tlf. 59 50 46 68.