NyS, 1996

Betingelser for brug af denne artikel Denne artikel er omfattet af ophavsretsloven, og der må citeres fra den. Følgende betingelser skal dog vaere opfyldt: • Citatet skal vaere i overensstemmelse med "god skik" • Der må kun citeres "i det omfang, som betinges af formålet" • Ophavsmanden til teksten skal krediteres, og kilden skal angives, jf. ovenstående bibliografiske oplysninger. Søgbarhed Artiklerne i de aeldre NyS-numre (NyS 1-36) er skannet og OCR-behandlet. OCR står for 'optical character recognition' og kan ved tegngenkendelse konvertere et billede til tekst. Dermed kan man søge i teksten. Imidlertid kan der opstå fejl i tegngenkendelsen, og når man søger på fx navne, skal man vaere forberedt på at søgningen ikke er 100 % pålidelig.

Historisk Tidsskrift, 2013

Nar man skriver en bog om historie, der i forste raekke henvender sig til studerende, der beskaeftiger sig med historie i forbindelse med en videregaende uddannelse, er det en kilde til glaede, nar fire historiestuderende – Tea Dahl Christensen, Per Hoberg, Michael Kuur Sorensen og Christian Ydesen1 – erklaerer, at bogen har »formaet at aftvinge refleksion, diskussion og kritiske overvejelser blandt studerende«.2 Men de gar ogsa videre og underkaster den historieog samfundsteoretiske position, der fremlaegges i bogen, en indgaende kritisk droftelse. Jeg vil kvittere for deres »tilbagemelding fra et brugerperspektiv« med en replik fra positionen som afsender. Formalet hermed er at bidrage til en yderligere bearbejdelse af de historieog samfundsteoretiske konflikter, som Christensen m.fl. tager op. Da vi er fortalere for to (delvis/meget) forskellige historieog samfundsteoretiske tilgange, er det forventeligt, hvis etablering af en frugtbar droftelse kan vise sig vanskelig. Det er dog...

Nordlit: Tidsskrift i litteratur og kultur, 2001

Sprogforum. Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, 2020

Om mundtlig performance og dialogisk undersøgelse i undervisning Denne artikel handler om hvordan sprog-, litteratur-og medielaereren kan anskue 'undervisning i mundtlighed' (Haugsted 1999). Der bliver sat fokus på to forhold: dels undervisningen set som støtte og rammesaetning af teenageelevens eller den voksne kursists/ studerendes mundtlige produktioner set som 'performances', dels undervisningen set som ledelse af klassens dialogiske, 'opdagende' undersøgelser (Barnes 1977) i et 'eksperimentarie' (Høegh 2018). Disse begreber er dele af en bredere mundtlighedsdidaktik for teenagere og voksne på alle uddannelsesniveauer og bygger på forskning i form af feltarbejde, interventioner og undervisningsudvikling i samarbejde med undervisere fra 2005 og frem (Høegh 2009, 2018, under udgivelse; Krogh m.fl. 2017; Hansen m.fl. 2019). I det følgende bruges ordet 'elev' for både skole-og gymnasieelever, voksne kursister og studerende. To begreber: performance og eksperimentarie I artiklen udfoldes isaer to begreber: performance og eksperimentarie. En 'performance' refererer til den mundtlige produktion som 'nogen' fremfører, den mundtlige 'tekst' i undervisning, fx et fagligt oplaeg. 'Eksperimentariet' er det dialogiske rum i klassen hvor hele klassen hjaelper med at kvalificere denne performance og gøre den skarpere og bedre gennem 'dialogisk undersøgelse'. tina høegh Cand.mag. og ph.d. i dansk og danskfagets didaktik Lektor ved Syddansk Universitet

2009

Historisk Tidsskrift, 2013

Jeg afrundede mit svar vedrørende Anders Holm Thomsens historiedidaktiske opgør med at fremlaegge en hypotese. Den forsøgte at forklare, hvorfor han ikke går i debat om det, der for alvor adskiller osnemlig placeringen af et dansk folkefaellesskab i grundskolens historieundervisning. Her skrev jeg: »Han og hans ligesindede tør ikke binde an med en faglig debat om identitetsteori og dansk identitetshistorie.« Jeg må i lyset af hans replik konstatere, at han stadigvaek ikke tør involvere sig i en sådan debat. Jeg kan ligeledes fastslå, at han ikke har vaeret i stand til at fremlaegge et eneste argument, der kan imødegå min påvisning af, at hele hans historiedidaktiske opgør er baseret på grove brud på god citatskik og debatredelighed. Hertil kommer, at han heller ikke har set sig i stand til at tilbagevise min påpegning af, at hans fremstilling af-hvad han selv benaevner-»historiebevidsthedsdidaktikkens karakteristika« er aldeles forvansket og misvisende. Men hvor Holm Thomsen ikke er videre effen, hvad angår kildelaesning og kildebrug, er han saerdeles effen, hvad angår at opdigte historier om forholdene i den danske universitetsverden. Han skriver her: (…) hvordan kan det (…) vaere, at repraesentanter fra skoleverdenens teoretiske fyrtårn, Danmarks Paedagogiske Universitetsskole, tilsyneladende forsømte at vaere til stede ved forsvaret af min ph.d.-afhandling? Jeg savnede dem virkelig, spejdede og spurgte ud i salen efter dem! Men ingen reagerede på min opfordring og stillede alle disse kritiske spørgsmål. Holm Thomsen glemmer imidlertid at fortaelle tidsskriftets laesere, at han hverken sendte mig et eksemplar af sin afhandling eller informe

Rhetorica Scandinavica, 2016

RhetoricaScandinavica, ISBN 1397-0534

Religionsvidenskabeligt tidsskrift, 1994

NyS, 2023

Det sidste i raekken af de seks bind, som udgør Dansk Sproghistorie, har fået titlen Forfatternes dansk og består af kapitlerne 20. Sprog og stil (kapitel 20 i den fortløbende nummerering i Sproghistoriens forskellige bind) og Forfattersprog (kapitel 21). I kapitel 20 fremsaettes indledningsvist en generel beskrivelse af stilidealer og stilforskydninger fra middelalderen og frem til nutiden. Dette følges op af et afsnit om talesprogets gengivelse i skrevne tekster, og kapitlet afsluttes med en beskrivelse af, hvordan danske oversaettelser af betydningsfulde fremmedsprogede vaerker har påvirket det danske ordforråd. I kapitel 21 kastes der lys over måden, hvorpå 20 danske forfattere fra Anders Sørensen Vedel og frem til Klaus Rifbjerg har arbejdet med sprog og stil i deres vaerker. Bindet er som helhed vurderet et vellykket sprog-og litteraturhistorisk vaerk, som gennem mange fine illustrationer og traeffende eksempler både fremstår appellerende for den alment interesserede laeser samt velegnet til selvstudie og undervisningsbrug. Redaktørerne har gennemført et grundigt arbejde i forhold til at henvise til andre bind i raekken, hvilket kaeder Forfatternes dansk godt sammen med serien som sådan, og i det hele taget baerer bindet praeg af en prisvaerdig redaktionel omhu. Endvidere er det vaerd at fremhaeve det omfattende ekstramateriale, som foreligger på hjemmesiden http://www.dansksproghistorie.dk. Her kan man opspore yderligere tekstmateriale fra de enkelte forfatterskaber og få uddybet bestemte sproglige traek, fx "Tegnsaetning og ytringsgraense i Vedels Saxooversaettelse". Alt dette bevirker, at Forfatternes dansk er at betragte som et vaer

K&K - Kultur og Klasse