2003

Ledelse Erhvervsokonomi, 2005

2011

2013

Politik, 2018

Politisk kommunikation er et imponerende og ambitiøst forsøg på at overskue en raekke forskningsfelter, der er vokset eksponentielt de sidste årtier. Man kan ud fra forordet slutte sig til, at den isaer er taenkt som laerebog på universitetsniveau, men også undervisere på flere fakulteter vil kunne laere meget af den. Denne anmeldelse skrives af en udenforstående i forhold til forfatternes fagområder: en humanist, der studerer politisk kommunikation fra en retorisk synsvinkel. Jeg vil praesentere bogen og dens grundideer naermere og fremhaeve, hvor jeg isaer mener, man kan blive klogere af den. Jeg vil naevne, hvordan jeg synes, bogen kunne have vaeret endnu nyttigere både som laerebog og som akademisk monografi-måske med henblik på en senere udgave. Jeg vil pege på, at forfatterne alene har fokuseret på visse sider af emneområdet politisk kommunikation og forbigået andre. Min konklusion er, at bogen viser, hvor meget der må vaere at vinde i forskningen om politisk kommunikation hvis forskellige discipliner i hhv. samfundsvidenskab og humaniora kommunikerede mere indbyrdes og laerte af hinanden. Bogen anlaegger "et klart politologisk og mediesociologisk perspektiv" (s. 17) og tegner derudfra sit billede af "nye tider og nye aktører". En grundidé er, at vi befinder os er i en fjerde fase af den politiske kommunikations udvikling. Denne fase går ca. tilbage til 2006, hvor "den mobile datateknologi" brød igennem og indvarslede et "hybridt" mediesystem. Sammenlignet med den tredje fase, "konkurrencestaten" (1984-2006), bringer den fjerde tidsalder en intensiveret kappestrid om reklameindtaegter og publikums opmaerksomhed. Offentligheden fragmenteres, og sociale mediers fremvaekst multiplicerer både muligheder og udfordringer. Her traeder så en ny klasse af aktører ind på scenen: de policy-professionelle. De er eksperter med bredspektrede kompetencer; de er ikke valgt, men ansat, f.eks. i taenketanke, til at påvirke landets politik. De er partiske og arbejder mere skjult fra offentligheden end politiske aktører gjorde før, f.eks. de tidligere

2015

Tidsskriftet Antropologi

Ifølge flere diskursteoretiske skoleforskere har folkeskolen igennem en årrække gennemgået fundamentale ændringer i forhold til sit formål og menneskesyn. Politologen Ove Kaj Pedersen ser dette som relateret til Danmarks overgang fra velfærdsstat til konkurrencestat og beskriver, at skolens formål i dag er at ruste eleverne til at være „soldater“ i nationernes konkurrence. Denne artikel argumenterer for, at der ses et andet mere broget billede af ædringerne, hvis man dels ser påskoleinstitutionens formå i et støre perspektiv, dels ser næmere pålæeres formative arbejde i hverdagen og deres hådtering af optimeringskrav og de nye tiltag i praksis. Det etnografisk materiale fra fire skolers hverdag i perioden 2002-2012, viser ædringer, men såedes og sået stadigt fokus påskolens civilisering til „ocial“ adfæd og civiliserede fælesskaber og en tilpasning af de nye tiltag til skolens traditionelle vædier. Dette ses ogsåi selve udformningen af en ræke skolepolitikker og nye teknologier. I a...

2011

Alle rettigheder forbeholdes centret (CLF). Mekanisk eller fotografisk gengivelse af denne REPORT eller dele heraf er uden instituttets skriftlige samtykke forbudt ifølge gaeldende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til anmeldelser.

2020

Mange signalanlæg i Danmark, specielt de samordnede signalanlæg, er trafikteknisk set optimeret til en anden anden trafiksituation, end den nu gældende. Der kan være sket trafikomlægninger pga. ændringer i vejnettet, det generelle trafikmønster kan være ændret pga. ændringer i arbejdstiden, eller der kan være etableret butikscentre eller anden virksomheder, der kan ændre på rejsemønstret og trafikmængderne i vejnettet. Med tiden vil der derfor ske en "forældelse" af signalprogrammerne. Med et pc-program til optimering af samordnede signalanlæg (TRANSYT) er det muligt at beregne det signalprogram, der minimerer en række effekter som fx antal stop, forsinkelse, benzinforbrug og køretøjernes emissioner. Der er foretaget en serie beregninger for 8 samordnede signalanlæg i Hørsholm. Resultaterne viser, at det er muligt at reducere bilernes ventetid og emissioner i de signalregulerede kryds med ca. 20%, svarende til ca. 10% på netniveau. Omregnes denne effekt til landsplan, skøn...

2021

Internet of Things (IoT) opnår stigende udbredelse i samfundet, herunder sundhedssektoren. Desværre er informationssikkerheden i disse enheder ofte mangelfuld. Der undersøges, om datatrafikken i et sundheds-IoT-system er forsvarligt sikret. IoT-systemet, som undersøges, er udlånt af en virksomhed og er et system til lokationssporing af demente personer. Sikkerhedsundersøgelsen bliver lavet med udgangspunkt i begreberne confidentiality, integrity og availability. Til at undersøge sikkerheden samt underbygge de fundne sårbarheder udarbejdes en litteraturundersøgelse, hvor informationen søges frem i udbredte tidsskrifter. Desuden laves en forsøgsopstilling til undersøgelsen. Ud fra undersøgelserne kan det ses, at der primært er udfordringer med sikkerheden ift. kodeord samt med kommunikationsprotokoller. Undersøgelserne resulterer i en tjekliste, hvor sårbarheder er listet, samt henvisning til begreberne C, I og A (confidentiality, integrity og availability), og der gives anbefalinger ...